+45 2230 3643

Petö terapeut i Praksis for Ergoterapi

_MG_8896

 

Sara Ujjady

 

 

Sara tilbyder Petö terapi i Praksis for Ergoterapi

Kontakt Sara på http: ujjadysara@gmail.com

Jeg hedder Sara Ujjady. Jeg dimitterede fra det Internationale Petö Institut i Budapest i 2013 med diplomuddannelse som konduktor og pædagog. Efter endt uddannelse arbejdede jeg i en specialbørnehave i Budapest, hvor børn med nedsatte funktionsevner var integreret blandt de normale børn. Mit arbejde bestod i at planlægge og gennemføre individuelle træningsprogrammer for børn med hemiparese, spastisk tetraplegi og andre former for cerebral parese/hjerneskade. Jeg har endvidere erfaring med børn med autisme og andre adfærds- og tilpasningsproblemer som f. eks. ADHD. Jeg har nu arbejdet i Danmark i to år, mest med børn med CP.

Formålet med mit arbejde er, at støtte barnets grundmotoriske-, finmotoriske-, kognitive- og psykiske udviklingsprocesser, ved at tilbyde et systematisk og målrettet individuelt træningsprogram. Under hele terapien tilpasser jeg programmet til barnets egne kompetencer og behov for at opnå de bedste resultater.

Forskellen mellem Petö-metoden og andre fysioterapeutiske behandlingsmetoder er, at Petö er en aktiv metode. Programmets effektivitet ligger i, at vi ser barnet fra et pædagogisk perspektiv og at vi fokuserer på det, barnet kan. Vi giver børnene succesoplevelser, som øger deres selvtillid og selvværd og dette gør dem endnu mere motiveret i deres udvikling.