Undersøgelse, vejledning og behandling
Den første kontakt får jeg ofte af forældrene/pårørende/patienten selv. Til nogle ydelser kontaktes jeg af andre fagpersoner som har brug for faglig supervision/ en samarbejdspartner eller jeg kontaktes af sagsbehandleren i barnets/patientens hjemkommune. Disse henvendelser sker pr. telefon eller e-mail.
Herud fra aftales et tidspunkt for første besøg. Alle undersøgelser og behandling foregår i min Praksis i Virum. Jeg tager ud til relevante møder, tværfaglige konferencer og vejledning i forhold til den enkelte patient.
Forud for iværksættelse af undersøgelse og vejledning, skal jeg modtage
Kopi af henvisning - hvis en sådan foreligger
Kopi af kommunal bevilling (fra barnets sagsbehandler) til dækning af konsulenthonorar for undersøgelse og vejledning med oplysning om antal tildelte timer og hvilken lov § der er bevilget under.
Patienten kan naturligvis gennemgå et forløb uden en bevilling fra kommunen, men kan vælge selv at betale forløbet.
Behandlingen omfatter
Varighed: Fra 1 til 4 måneder, 3 timer pr. uge, inklusiv vejledning til forældre/pårørende eller patienten selv og evt. de fagpersoner der har relevans i barnets/patientens nærmiljø.
På baggrund af undersøgelsesforløbet udarbejdes en skriftlig rapport som indeholder en beskrivelse af undersøgelsesresultater og forslag/vejledning i tiltag samt en vurdering af, om der er indikation for behandling.
Rapporten gennemgås og godkendes af barnets forældre/patienten og sendes til den kommunale sagsbehandler samt andre relevante personer.