15 jun

Sommerferieplan og nyt fra Praksis for Ergoterapi

Kære alle

Praksis for Ergoterapi holder sommerferielukket i ugerne 28, 29, 30 og 31

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for et fantastisk samarbejde med ALLE forældre, børn, voksne, pårørende og fagfæller. Første halvdel af året er gået godt og stærkt. Inden sommerferien starter har vi 3 uger hvor vi heldigvis skal nå at se de fleste af jer nogle gange, andre kun en enkelt gang. En del børn er færdige hos os her til sommerferien. Det er jo først og fremmest dejligt, fordi det betyder, at de og deres familie kan gå videre ud i livet uden helt så mange udfordringer, nogle meget færre og nogle ingen udfordringer. Det er dog altid med blandede følelser at skulle sige farvel til børn og voksne som er kommet hos os gennem korte, lange eller meget lange forløb. Vi holder jo af jer! Vi ser meget frem til et efterår og vinter med gensyn af kendte og et velkommen til nye bekendtskaber.

Praksis for Ergoterapi yder fortsat yderst specialiceret undersøgelse, vejledning og behandling til børn og voksne indenfor ergoterapi, fysioterapi og musikterapi.

Vi har desværre måttet give afkald på vores børnefysioterapeut Jo Henriette Hansen som har fået en fuldtidsstilling som børnefysioterapeut i en kommune. Alt mulig held og lykke til dig, Jo

Jo

 

 

 

 

Vi kan der i mod byde velkommen til børnefysioterapeut Pia Møller Jensen. Pia har ikke sin faste daglige gang i huset men vi har mulighed for at give Pia de opgaver der giver mening for det enkelte barn. Vi har også den glæde at byde velkommen til to nye ergoterapeuter Pernille Hede og Pernille Olsen. Alle tre terapeuter har stor erfaring i arbejdet med børn. De har alle hver deres speciale indenfor ergo- og fysioterapi til børn.

Så har vi fået ergoterapeut Lotte Greve-Thomsen tilbage fra barsel. Et stort velkommen til dig Lotte. Lotte vil være i Praksis for Ergoterapi hver tirsdag eftermiddag.

Sidst men bestemt ikke mindst har vi også stadig Cathrine Nordseth med på holdet. Cathrine har børn individuelt til musik eller i små hold.

Stine Benedicte Nielsen       Cathrine Nordseth   Lotte Greve-Thomsen

Børneergoterapeut                Musikterapi                 Børneergoterapeut

IMG_0466dsc_022621537_255760874456_1802294_n

 

 

 

 

 

Pia Møller Jensen                 Pernille Olsen

Børnefysioterapeut             Børneergoterapeut

file-2(1)IMG_1029

 

 

 

 

Fra 1. august 2019 og 1. januar 2020 ændres timepriserne. Se dem her på hjemmesiden under priser

Cathrine                  Jo Henriette               Lotte

17 mar

Fyraftensmøde om forløbsbeskrivelse for børn med Verbal dyspraksi

Fyraftensmøde

Forløbsbeskrivelse for børn med Verbal dyspraksi

v/ Gohar Bossen

Endnu en change 17. april kl. 16.30-18.00

04afea2

Gohar Bossen, Øre-næse-hals speciallæge fra Foniatrisk klinik, Bispebjerg har siddet i arbejdsgruppen for udarbejdelse af forløbsbeskrivelsen for Verbal dyspraksi. Gohar vil denne aften fortælle om forløbsbeskrivelsens tilblivelse, gå i dybden med indholdet af forløbsbeskrivelsen og gennemgå anbefalingerne i beskrivelsen. Der vil blive mulighed for at spørge ind til anbefalingerne. Gohar vil fortælle hvordan hun undersøger for Verbal dyspraksi og der vil blive mulighed for at diskutere hvordan vi bedst kan samarbejde om barnets udtalemæssige problemer.

Dato/tidspunkt:  Tirsdag den 17. april kl. 16.30-18.00

Sted: Praksis for Ergoterapi, Grønnevej 48, 2830 Virum

Praktisk information: Der vil ikke blive mulighed for elektronisk faktura ved dette arrangement. Der vil blive serveret snack og noget at drikke

Tilmelding: Bindende tilmelding skal ske på mail til stine@ergoterapitilboern.dk Oplys venligst dit fulde navn, din uddannelse om du er selvstændig eller offentligt ansat.  Tilmelding skal ske senest tirsdag den 10. april 2018

Pris: 375kr. Betaling skal senest ske ved sidste tilmeldingsdag den 10. april På reg. nr. 7611, konto: 0002009998. Påfør: fyraftensmøde april + dit navn

Med venlig hilsen

Stine Benedicte Nielsen

21 dec

Glædelig jul fra Praksis for Ergoterapi

Kære alle

2017 går snart på hæld. Vi ser alle frem til en lille pause i hverdagen hvor vores familier skal plejes. Om det næste hjørne har vi 2018. Det glæder vi os til i Praksis for Ergoterapi.

21537_255760874456_1802294_n

I 2018 kommer vi desværre til at undvære ergoterapeut Lotte Greve-Thomsen, men på grund af en dejlig begivenhed for Lotte og hendes familie. Lotte venter sig en lille pige til januar. Indtil Lotte kommer tilbage igen, vil Stine varetage nogle af Lottes opgaver men vi vil arbejde på at finde en ergoterapeut som kan overtage en del af Lottes undersøgelser og behandlinger. Lotte forventer at komme tilbage til sommer.

Jo

Fysioterapeut Jo Hansen vil fortsat behandle børn i Praksis i 2018. Det er vi meget glade for. Med Jo ’s erfaring i behandling af børn og unge har du en enestående mulighed for at få lavet en fysioterapeutisk vurdering, udarbedet motoriske tests og få specialiseret fysioterapeutisk behandling til dit barn .

dsc_0226

Musikterapeut Cathrine Nordseth vil også fortsat tilbyde musikhold eller individuel musikundervisning og et musisk boost til børn der på den ene eller anden måde kan lide at lave, høre på, danse til eller mærke musik. Instrumenter, musik og sang er en fantastisk måde at nå ind til sider af et menneske, som umiddelbart ikke kommer til udtryk. At have et fælles fokus på “et tredie” kan være en lettelse for mange børn. Børn der kommer i Praksis for Ergoterapi er vant til at være i fokus, at blive kigget på, at blive vurderet og blive snakket om. Dette kan være en stor belastning da det der er i fokus, ofte handler om det de har svært ved. I musikken skal barnet ikke stå til regnskab for det er er svært men der i mod opleve instrumenterne, musikken, sangen og Cathrine som et fristed, hvor de oven i købet kan udvikle rytme, bruge stemmen, holde fokus og meget andet. Både hold og enetimer aftales med Cathrine. Ring eller skriv til Cathrine eller stine og hør om hvilket tilbud der kunne passe til dit barn . Cathrine er behjælpelig med at ansøge kommunen om et musikforløb.

Med ønsket om en dejlig jul til jer alle

Mange hilsner og på gensyn i 2018

Stine Benedicte Nielsen

13 okt

Fyraftensmøde om børn med for stramt tungebånd

04afea2

 

Den 8. november afholder Praksis for Ergoterapi et fyraftensmøde med overskriften Stramt tungebånd hos børn. Der er sidste frist for tilmelding den 25. oktober. Der har været meget stor interesse for at høre oplægget, så aftenen er allerede overtegnet.

Oplægget til arrangementet er:

For ergoterapeuter og andre der arbejder med børn med spiseproblemer og
udtalevanskeligheder, er der en stigende interesse for emnet, for kort tungebånd. Er
tungebåndet for kort eller ej, hvad kan et for kort tungebånd medføre af
problematikker og hvad skal der gøres ved det.
En af forudsætningerne for at kunne deltage i diskussionerne og dele viden på området,
er at vide præcis hvordan tungebåndet arbejder.
Gohar Bossen øre – næse – hals speciellæge fra Foniatrisk klinik, Bispebjerg hospital, vil
holde et 2 timers fyraftensoplæg om emnet for ergoterapeuter, talepædagoger,
tandlæger og andre fagpersoner med interesse i emnet. Gohar Bossen er en af de få øre
– næse- hals læger i Danmark der dagligt ser børn med bl.a. synkevanskeligheder,
oralmotoriske og verbale udfordringer. Gohar har meget stor interesse i at arbejde
tværfagligt og hjælpe disse børn og deres forældre videre til fagpersoner med faglig
kompetence i området.

I samarbejde med firmaet Birdhouse v/ ergoterapeut Helle Grøndahl er vi ved at arrangere et lignenede oplæg. Tidspunktet vil blive annonceret på diverse facebooksider for fagpersoner, her på blokken samt på www.birdhouse.dk

12 okt

Praktikant i Praksis for Ergoterapi

FullSizeRender

 

Cecilie Strudahl startede i praktik i Praksis for Ergoterapi den 15. august i år.

Cecilie vil være i Praksis hver fredag. Cecilie vil indgå i forskellige arbejdsprocesser i Praksis, relateret til ergoterapi samt gå praktisk til hånde.

Cecilie er født med en parese af sin højre arm/hånd og højre ben/fod. Betegnelsen for Cecilies hjerneskade er en hemiparese. Cecilie har selv modtaget ergoterapi siden hun var i børnehavealderen og har i efterhånden mange år skullet forholde sig til at der var noget som hun havde sværere ved end hendes venner og at der var episoder, hvor hun var afhængig af hjælp, for at kunne det samme, som andre. Ceclie er 18 år og går på HF. Hun er ved at finde ud af om hun senere vil uddanne sig til ergoterapeut. Jeg har spurgt Cecilie om hun på et tidspunkt vil skrive om hvordan det er at have et handicap som hendes. Det vil hun gerne. Jeg er sikker på at det både kan berige os som terapeuter, andre unge med handicap og ikke mindst de forældre der har børn med handicap.

03 aug

Nye musikhold for børn i Praksis for Ergoterapi

dsc_0226Cathrine Nordseth musiker og terapeut med stor erfaring i musik til børn med behov for mere støtte i undervisningen end andre børn. Cathrine udbyder igen dette efterår/vinter nye musikhold samt musisk eneundervisning.

Er du og dit barn interesseret i det, så læs videre……

Jeg er uddannet på konservatoriet i København på rytmisk linje i 1995
med en efteruddannelse i Musik Terapi fra Aalborg universitet i 2014.
Jeg har i en årrække arbejdet med børn med særlige behov.
Tosprogede børn, børn med multiple funktionsnedsættelser,
børn med lettere former for hjerneskader, børn med medfødte alkohol- og andre misbrugsskader og omsorgssvigtede børn. Jeg bruger rytmer, rim, remser, sang, lege, sanglege, instrumenter og andre materialer i min undervisning.

Invitation til musik holdene kan du se her Musik og motorik – efteråret 2017 – Et tilbud for børn der har brug for lidt ekstra…

Eneundervisning

Der kan være mange gode grunde til at dit barn har glæde af et tilbud hvor det kun er barnet, Cathrine og evt. dig som forældre, der er med. Cathrine udbyder individuel musikundervisning hver tirsdag eftermiddag og torsdag både formiddag og eftermiddag. Ring eller skriv til Cathrine for at lave en aftale med hende. Email: cat@musikant.dk Tlf: 2627 4217

Pris for 10 gange individuel undervisning: 6.500kr

IMG_2420

 


 

15 mar

Aflysning af foredrag den 7. marts 2017

Det planlagte foredrag den 7. marts som handlede om den gode samtale med barnets hjemkommune, måtte vi aflyse på grund af for få tilmeldte.

Dette tager vi til efterretning.

Vores mål med foredraget var at give forældre til børn med handicap nogle gode værktøjer til brug i ansøgninger til kommunen,  så kommunerne forstår hvad familien er oppe imod i forhold til barnet handicap.

Vi oplever, at forældrene har store udfordringer med at få bevilling til helt basale og lovmæssige forhold. Derfor er intensionen at invitere til et lignende arrangement en anden gang, men med forskellige jursteringer.

Med venlig hilsen

Praksis for Ergoterapi v/ Stine Benedicte Nielsen

11 jan

Tilføjelse til invitation ang. foredrag 7. marts 2017

Tilføjelse

Tilmelding og betaling:

Betaling sker på reg. nr. 7611, konto nr. 0002009998. Skriv: Foredrag 7. marts 2017. Når du har betalt sender du en mail til stine@ergoterapitilboern.dk. hvor du skriver dit navn og hvor mange du har tilmeldt. Betaling + mail skal ske senest tirsdag den 21. februar. Lokalerne er ikke så store. Der kan ca. være 15 tilhørere så vi kan kun opfordre til hurtig tilmelding.