Målgruppe

Hvem er inde for målgruppen

Målgruppen er både børn og voksne. Børnene er mellem 0 og 18 år. En stor del af børnene har en medfødt hjerneskade, en fødselsskade eller en skade kort tid efter fødslen som nedsætter deres funktioner motorisk og kognitivt. Børnene kan have multiple funktionsnedsættelser og dermed være afhængig af sine forældre og omgivelser motorisk, sensorisk og kognitivt. 

De kan have mindre og mere specifikke handicaps så som hemiparese, også kaldet halvsidig lammelse. Af andre diagnoser kan nævnes børn med Downs syndrom, CDG syndrom, Rett syndrom. Børn som ikke har en reel diagnose men som har en generel nedsat motorisk/sensorisk, kommunikativ og/eller kognitiv funktionsevne.

De voksne patienter har oftest en erhvervet neurologisk skade som nedsætter funktionsevnen motorisk, sensorisk, kognitivt og kommunikativt.