13 okt

Fyraftensmøde om børn med for stramt tungebånd

04afea2

 

Den 8. november afholder Praksis for Ergoterapi et fyraftensmøde med overskriften Stramt tungebånd hos børn. Der er sidste frist for tilmelding den 25. oktober. Der har været meget stor interesse for at høre oplægget, så aftenen er allerede overtegnet.

Oplægget til arrangementet er:

For ergoterapeuter og andre der arbejder med børn med spiseproblemer og
udtalevanskeligheder, er der en stigende interesse for emnet, for kort tungebånd. Er
tungebåndet for kort eller ej, hvad kan et for kort tungebånd medføre af
problematikker og hvad skal der gøres ved det.
En af forudsætningerne for at kunne deltage i diskussionerne og dele viden på området,
er at vide præcis hvordan tungebåndet arbejder.
Gohar Bossen øre – næse – hals speciellæge fra Foniatrisk klinik, Bispebjerg hospital, vil
holde et 2 timers fyraftensoplæg om emnet for ergoterapeuter, talepædagoger,
tandlæger og andre fagpersoner med interesse i emnet. Gohar Bossen er en af de få øre
– næse- hals læger i Danmark der dagligt ser børn med bl.a. synkevanskeligheder,
oralmotoriske og verbale udfordringer. Gohar har meget stor interesse i at arbejde
tværfagligt og hjælpe disse børn og deres forældre videre til fagpersoner med faglig
kompetence i området.

I samarbejde med firmaet Birdhouse v/ ergoterapeut Helle Grøndahl er vi ved at arrangere et lignenede oplæg. Tidspunktet vil blive annonceret på diverse facebooksider for fagpersoner, her på blokken samt på www.birdhouse.dk

12 okt

Praktikant i Praksis for Ergoterapi

FullSizeRender

 

Cecilie Strudahl startede i praktik i Praksis for Ergoterapi den 15. august i år.

Cecilie vil være i Praksis hver fredag. Cecilie vil indgå i forskellige arbejdsprocesser i Praksis, relateret til ergoterapi samt gå praktisk til hånde.

Cecilie er født med en parese af sin højre arm/hånd og højre ben/fod. Betegnelsen for Cecilies hjerneskade er en hemiparese. Cecilie har selv modtaget ergoterapi siden hun var i børnehavealderen og har i efterhånden mange år skullet forholde sig til at der var noget som hun havde sværere ved end hendes venner og at der var episoder, hvor hun var afhængig af hjælp, for at kunne det samme, som andre. Ceclie er 18 år og går på HF. Hun er ved at finde ud af om hun senere vil uddanne sig til ergoterapeut. Jeg har spurgt Cecilie om hun på et tidspunkt vil skrive om hvordan det er at have et handicap som hendes. Det vil hun gerne. Jeg er sikker på at det både kan berige os som terapeuter, andre unge med handicap og ikke mindst de forældre der har børn med handicap.